Ingen kan alt, alle kan meget
– sammen kan vi det hele
Vi er den gyldne vej, som fokuserer på en oplevelsesrig rejse og de valg der står og venter på dig forude
Visionen står klart
Vi er rejsen der udfordrer normen og styrker dit ståsted
Bag Vennepunkt
– gemmer sig et kvalificeret team med mere end 6 års erfaring i at arrangere og facilitere rejser, skoler med vandsport såsom kitesurfing og dykning, bred erfaring indenfor eventbranchen, et etableret holistisk univers med yoga som omdrejningspunkt og erfarenhed inden for alverdens undervisningsformer for både unge og voksne
Et fællestræk for os alle, er at vi har sat spørgsmålstegn ved hvordan det gode liv ser ud og leves af dig og mig. Vi har insisteret på at gå vores egen vej og den livsviden kan du få fingrene i.
PERSONLIGT TEAM
Os – det er bare os!
André er som en havskildpadde i flokken. Rolig og fredelig af natur, bevæger han sig langsomt gennem vandet, når andre svømmer hektisk omkring ham. Som iværksætter fra en ung alder er han autodidakt og løsningsorienteret. Hans drivkraft har været at uddanne sig selv – og ikke gå den traditionelle vej. Han grundlagde sin nuværende kitesurf skole staysalty i en alder af 18 år og udviklede senere staysaltysailing sammen med Pernille. Hans årelange erfaring i sejlsporten har gjort ham til en stabil og overblikkende holdspiller med sans for detaljer. André er inspirerende med sin stabilitet, tro på sig selv og evne til at iværksætte. Han samler fællesskabet med sine skøre fortællinger og røverhistorier
Signe, flokkens Manta Ray, skaber forbindelse til andre med sit rolige væsen og empati. Hun har en indgroet tro på at livet er vores vigtigste uddannelse og udforsker det nysgerrigt. Signe er ikke bange for at ændre retning, når noget ikke længere føles sandt. Hun er mentor, traumeinformeret kropsterapeut og yogalærer, og har været selvstændig siden 2018. Hun støtter andre i at navigere livet med udgangspunkt i dem selv fra sit refugie, Holistic Balance på Tunø. Signe har en fantastisk evne til at grine af sig selv og sprede glæde
Pernille, flokkens blæksprutte, er intelligent og strategisk. Hun finder kreative løsninger på problemer og navigerer elegant gennem udfordringer. Hendes letlevende og nærværende natur skinner igennem den svage fynske accent. Med en pædagog- og projektlederuddannelse i bagagen har hun brugt sit kreative mastermind til at skabe mange forskellige projekter – og er det visuelle udtryk bag staysaltysailing og vennepunkt. Pernilles signatur er hendes høje humør, nysgerrighed på mennesker og evne til at sætte grænser.
Jepe, flokkens Søløve, har en legende tilgang til livet og bevæger sig hurtigt ind i folks hjerter med sin charme, gode jokes og ro. Han har beskæftiget sig med en bred vifte af opgaver og erhverv, men hans største styrke ligger i undervisning, som han har berørt i mange former gennem livet – fra folkeskolen til workshops, sejlads og dykning. Jordnær, humoristisk og klog på livet, deler han gavmildt ud af sig selv og er ikke bange for at være autentisk. Jepe er Kaospilot og elsker at være innovativ og tænke i nye baner. Hans signatur er hans krøllede ideer, krøllede lokker og evne til at formidle med et evig glimt i øjet. Udover at være en fantastisk pizzabager, har han en særlig evne til at sætte ord på livets svære emner. Når Jepe ikke opholder sig i Århus bor han sammen med Signe og arbejder altid på at gøre årets ø, Tunø, endnu mere attraktiv.
…Og så var der dengang vi mødte hinanden
Vi er fire forskellige individer, der har udfordret status quo og sat spørgsmålstegn ved livets indretning i det sidste årti. Vi mødte hinanden første gang i 2018 under øhop i Filippinerne og har siden opbygget et nært venskab, selvom vi sjældent har været i samme tidszone i mere end et par måneder. Takket være den fremragende (læs: skræmmende) teknologi har vi holdt kontakten, mens vi har rejst verden rundt. Vi har en fælles passion for at opleve verden, og efter mange rejseoplevelser har vi defineret, hvad der for os udgør en meningsfuld rejse – og det er kogt ned til 25 dage.
Vi ved at det er en stor beslutning at rejse ud i verden, derfor tilbyder vi en uforpligtende telefonsamtale
Dykning, autentiske oplevelser & unik udvikling
Vores vision er spændende - og den er dybt seriøs
Livet skal navigeres indefra og ud, ikke omvendt. Vi støtter unge i at finde sig selv midt i pres og påvirkninger. Vi skærer igennem støjen og skaber en autentisk rejse med oplevelser og personlig udvikling
Vennepunkt er et tilbud der kombinerer fællesskab, personlig udvikling og autentiske oplevelser.
Vi har en holistisk tilgang til læring, hvor du aktivt sætter fokus på din egen tilstedeværelse i livet og udforsker dine værdier og grænser. Vores camp skaber et trygt fællesskab med workshops, sjove udtryksformer og vilde oplevelser – designet til at være transformative og støtte din personlige vækst. Vi tilbyder en unik kombination af elementer, der hjælper dig med at finde mening og retning i livet med større autenticitet og bevidsthed.
Venner venter.. Oplevelser overgiver sig.. Udvikling glemmes aldrig
vennepunkt
MAIL: info@vennepunkt.dk
ADRESSE: Ticao, Filippinerne
Telefon: +45 21 46 26 86 eller +45 20 51 04 25
Det vil du høre dig selv sige
“Kan man virkelig det?”
“Jeg bliver aldrig den samme igen!”
“What! det var for vildt det der!”